Lionkids

Symaskiner i EsmorucoCentro Inti ved direktør Amado Bautista, kan nu oplyse at det forskellige udstyr er anskaffet og fordelt.

Der er stor glæde og de er nu fuld gang i produktionen til fordel for det lille samfund i de sydlige Andesbjerge.

Tre grupper (hovedsagelig) kvinder i den Sydbolivianske landsby Esmoruco modtager i maj 2008 tilsagn om støtte til symaskiner og andet udstyr, som de kan bruge til bearbejdning af lamafibre til salgbart garn og kunsthåndværk, som de henholdsvis kan sælge på et marked i nabolandet Argentina, i den bolivianske ørkenby Uyuni og andre steder i regionen.

Omar og hans familie: Omar med hans familie.Sagaen om drengen Omar fra Bolivia er endt på den rigtige måde. Drengen er i dag opereret for sin læbe-gane-spalte og render glad omkrng i San Antonio de Esmoruco og ligner alle de andre børn. Vi håber på at modtage et foto snart.

En gruppe Lions klubber har bevilliget midler til hjælp for børn og unge, hvis fattigdom forhindrer dem i at komme i skole. I Sydamerikas fattigste region er det slet ikke let at komme i skole, fordi børnene skal gå mange kilometer over bjerge og gennem floder for at nå frem. Derfor er der visse steder oprettet permanente skolehjem til trængende børn, men det koster penge at bo hjemmefra.

Møde på værkstedetDen 25 juni 2006, da vi besøgte San Antonio de Esmoruco, fik vi også forevist byens lamauldværksted, hvor de havde en meget lille produktion, som blev lavet af den indsamlede lamauld.

LamauldLamaulden blev spundet til tråd, der blev brugt til at strikke og væve med. De havde en væv stående i gården. Samtidig lavede de også madrasser med lamauld fyld. På selve værkstedet havde de en hånddrevet og en foddrevet symaskine, så der var store begrænsninger i hvor meget der i det hele taget kunne produceres.

Tilbage i 2005 hørte vi om en lam og hjerneskadet kvinde i den bolivianske landsby Casa Grande, som ligger på flodbredden ved grænsen til Argentina. Sammen med sygeplejersken Don Modesto fra Mojinete besøgte vi damen og så de forfærdelige forhold, hun levede under.

Det blev hurtigt klart, at her måtte vi prøve at gøre noget. I løbet af nogen tid og i samarbejde med Don Modesto, stod det klart, at hun skulle have en solvogn, så at hun ikke behøvede at ligge på lamaskind direkte på jorden.

Vi forsøgte at skaffe en solvogn i Bolivia, men det er ikke så let, for de er faktisk ikke til at få. Så da vi atter i 2006 tog til Bolivia, medbragte vi en solvogn som bagage. Den blev bragt ud til Mojinete, således at Don Modesto kunne bringe den ud langs floden til Casa Grande.

Rapport fra Los Lipez

Efter en tur til Argentina var det aftalen at vi skulle hente Omar så han kan blive opereret for læbe-gane-spalte, men vi var blevet forsinket. Så i Antofagasta forsøgte vi endnu engang det der med kommunikation til kontoret i Uyuni og til Esmoruco, for familien skulle jo have at vide, at vi var blevet forsinket. Men desværre var det ikke muligt at ringe udenlands fra boksen her i Antofagasta, hvor de andre tålmodigt ventede en times tid, mens vi andre forgæves søgte kommunikations-løsninger.

Heldigvis var det en hel del nemmere at komme ind i Bolivia end det var, da vi skulle ind i Argentina, og vel hjemme i Los Lípez i Bolivia startede vi så den ca. 10 timers rejse fra Villazon over Tupiza til Esmoruco for at hente Omar - i håb om at han og hans mor var klar til at tage med mig til hospitalet i La Paz trods vores to dages forsinkelse. Det var endnu dagslys, da vi forlod Tupiza.

Så er tiden inde.
Omar i juni 2006: Dette er Omar, som vi nu kan hjælpe med en operation
Der er nu arrangeret transport så Omar fra Esmoruco kan komme til La Paz i næste uge.

Undersøgelse og forhåbentlig operation vil så ske i La Paz. Vi håber at godt for Omar og hans familie.

Af de penge som Lions Club Hellerup støttede prjektet med i forbindelse med 50 års jubilæet, hjar klubbe valgt at bruge halvdelen til at hjælpe Omar, der bor i byen San Antonio de Esmoruco ca 35 km fra den argentinske grænse højt oppe i Andesbjergene.

Omar og hans familieOmar i juni 2006Her i oktober er det planen at transportere Omar og hans mor de mange kilometre til La Paz for at han kan blive opereret.

Vi glæder os til at se resultatet.

I november 2005 lykkedes det at få et sponsorat således at vi kunne sikre at Osmar, der bor ved San Juan de Oro-floden i det sydlige Bolivia, kunne blive opereret for sit hareskår.

Som det kan se af billederne så gik det fint, og han har nu fået en anden tilværelse end han ellers ville have haft.
Osmar før operationen
Osmar efter operationen

Det var første gang at Osmar og hans mor besøger La Paz - her er bare SÅ meget lys og SÅ mange biler og et MYLDER af mennesker. Godt at man nu skal hjem til det fredsommelige hus på bredden af San Juan de Oro-floden, hvor ingen af delene eksisterer.