I flere år har vi i Lions Danmark støtte Børnehjem no. 53 i Sct. Petersborg, men der er stadig langt igen. Børnehjemmet er hjem for 150 børn og unge, hvor der stadig mangler mange basale ting.
Behovet er stort, og der mangler stadig ordentlig sengetøj, varme tæpper til vinteren, puder og dyner, håndklæder, vinterbeklædning og meget andet.
Der er også behov for mere generelle ting som industrivaskemaskiner og diverse renoveringsopgaver som renovering af vinduer (det blæser ind) og renovering af diverse badeværelser.
Sidst og ikke mindst, når de unge skal til at forlade børnehjemmet for at få en uddannelse er det meget svært, så derfor søger vi sponsorater for enkelte unge, således at de for en lidt bedre mulighed for at færdiggøre en uddannelse. Disse sponsorater går til en udvalgt ung og løber i mellem 3 til 5 år og koster kr. 1.800 pr. år.
Skriv til Løvebørn i Sct. Petersborg og vær med til at hjælpe.